Kafferejsen til Colombia

onsdag 12 september, 2018 - 19:00

Finn Neesgaard og Vibeke Rieneck, Coffee Hub

Som en fugl Fønix er Colombia under forvandling, og i Colombias kaffedistrikter er landets voldsomme historie langt væk. Langs Andesbjergene er klima, højdeforhold og den vulkanske jord ideel, og her dyrkes noget af den bedste kaffe i verden. De økologiske kaffefarmere har stærke holdninger til biodiversitet, terroir og hvilken sort der giver den mest komplekse smag.

To timers jeepkørsel fra Salento mødte vi den idealistiske kaffefarmer Pedro, der vendte op og ned på vores billede af bæredygtig kaffe.

Vi fortæller om, alt det vi lærte om den ideelle økologiske kaffedyrkning: Om terroir, plukning, proces og om hvorfor, der helst skal være mindst 20 fuglearter på en kaffefarm.

-Og så har vi selvfølgelig kaffe med. Både fra de økologiske mikrofarme vi besøgte i Colombia – og de sorter vi importerer i Coffee Hub.

Efter oplægget slow-brygger vi kaffen efter japansk forbillede og byder på smagsprøver fra i alt fem lande.

Tilmelding ikke nødvendig