Amazonas – fra udspring til delta

torsdag 20 september, 2018 - 19:00

Lene Kohlhoff Rasmussen, medlem af De Berejstes Klub

Kom med i det grønne dyb langs verdens største flod, og hør om indianske stammer, flodsejladser og jagten på el Dorado Ekspeditionen starter ved Amazonflodens fjerneste udspring i de peruvianske Andesbjerge. Det er oppe i 5.270 meters højde på bjerget El Mismi. Herfra fortsætter Lene langs den store flod og nogle af dens bifloder. Fra de gamle inkaers højland omkring Cusco og Machu Picchu i det sydlige Peru og videre ud i den store Amazonas regnskov.

Undervejs bor hun hos oprindelige indianerstammer i fjerne landsbyer, der stadig lever på traditionel vis. Lene kommer langt ud i det grønne dyb, tæt på de farlige dyr og giftige kryb i verdens største regnskov. Hun rejser også til storbyerne langs floden bl.a. den største by i verden, der ikke kan nås ad veje. Ekspeditionen slutter i havnebyen Belém ved Amazonflodens delta i det nordlige Brasilien.

Tilmelding ikke nødvendig.