Påskeøen

Påskeøen

17 aug 2017 - 19:00

Om Niels: Niels Vognsen opsagde sit job som revisor igennem 16 år i foråret 2015, solgte sin lejlighed etc. og påbegyndte sin jordomrejse i efteråret samme år. Han besøger Danmark til august inden han fortsætter sit eventyr i Asien til september.

8 måneder i Mendoza, frivilligt arbejde som vinbonde i forbindelse med høsten og afsted det gik mod Santiago de Chile og derfra videre til Rapa Nui (Påskeøen).

Niels vil fortælle om sine 2 uger på Påskeøen, hvordan man kommer rundt på cykel, gåben eller anden form for transport samt dele sine erfaringer med de mange seværdigheder, der er at finde på øen. Han vil endvidere dele sin oplevelse om, hvordan det var at deltage i et maraton på, der blev afholdt d. 4. juni 2017. Det blev afholdt for 16. gang og Niels var den første dansker til at deltage og gennemføre.

Påskeøen ligger 3600 kilometer fra fastland, og er et af de mest specielle steder i hele Sydamerika. Hovedattraktionen er selvfølgelig de cirka 600 imponerende og kolossale statuer i sten, kaldet Moai, hvis oprindelse stadig er et mysterium i dag. Befolkningen er af polynesisk oprindelse og meget imødekommende.

 

0 (3)0 (2)0 (1)0 (4)