Nordkorea – hvem er de egentlig og hvad vil de ?

Nordkorea - hvem er de egentlig og hvad vil de ?

torsdag 5 oktober, 2017 - 19:00

Foredrag af rejseleder Uffe Gadeberg og medlem af De Berejstes Klub Lene Dangaard, der begge har besøgt Nordkorea i august 2017.

Lille Nordkorea truer de store lande med bål og atomraketter. Men hvem er Nordkorea egentlig og hvad vil de og hvem er deres stærke leder Kim Jong Un egentlig.

Nordkorea er en ung stat, etableret som resultat af Anden Verdenskrig og den kolde krig. Officielt kalder hedder landet DPRK = Democratic Poeple’s Republic of Korea. Landet er meget lukket og tillader kun nogle få tusinde rejser om året. En rejse til Nordkorea viser en stor kulturrigdom og et blankt poleret samfund på overfladen, som man oplever i den moderne hovedstad Pyongyang (2.5 mio. indbyggere). Udenfor på landet opleves et primitivt landbrugssamfund.

20170806_153906

Turister modtages meget venligst og under opholdet opleves flere storslåede projekter som viser et moderne samfund. Vi besøger det utrolige Kumsusan Mindepalads – et mausoleum for præsident Kim II-Song og for lederen Kim Jong II. Her kommer dagligt tusinder for at ære de 2 ledere og opleve de mange hædersbevisninger fra andre lande.

20170805_191557
Også tur til DMZ – den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea, som de gerne viser frem og lader sig fotografere med turisterne. Også ture til andre besøgssteder.
Foredraget giver indsigt i Nordkorea, men efterlader endnu flere spørgsmål om det lukkede land.
Foredraget forsøger ikke at kritisere landet, men skal give inspiration til selv at opleve landet.

Foredraget gentages søndag den 22. oktober.

Tilmelding er ikke nødvendig.