Vinsmagning af økologiske og biodynamiske vine fra Bordeaux

tirsdag 29 september, 2015 - 19:00

David Wagner, færdiguddannet fødevareingeniør, er født og opvokset et lille spring syd for Bordeaux i det sydvestlige Frankrig og driver virksomheden La Barrique Vert’, som sælger udvalgt økologisk og biodynamisk vin fra netop Bordeaux egnen. Han byder på en hyggelig aften med baguettes, ost, charcuterie og selvfølgelig en god håndfuld vine at smage på. David vil i løbet af aftenen fortælle om de vinbønder, han samarbejder med, og som han alle kender personligt.

Skulle historierne og vinene være i din smag, vil der naturligvis være mulighed for at købe en flaske, en kasse ja sågar en hel palle vin med hjem!

Det koster 150 kr. at deltage. Beløbet indsættes på reg 5017, konto 1200954.

Maks. 20 deltagere.