På fodrejse gennem Bosnien

torsdag 16 juni, 2016 - 19:00

Bogen med titlen Bosniske Brødre er en rejseberetning om eventyreren Bjørn Harvigs langsomme fodrejse alene gennem Bosnien. Bjørn bruger sommeren på at vandre fra by til by, hus til hus, menneske til menneske. Bjørn takker aldrig nej til en invitation, for han er overbevidst om, at alle mennesker bærer på en spændende historie. Det gælder bare om, at de får den fortalt til nogen, som giver sig tid til at lytte.

Exif_JPEG_PICTUREMed respekt, nysgerrighed og humor vandrer Bjørn gennem et Bosnien, hvor selv ikke den fortsat nærværende krig fra 90’erne, sætter en stopper for folks enorme gæstfrihed. Spørgsmålene er mange: hvordan ser Bosnien egentlig ud i dag? Hvad er folks forhåbninger for fremtiden? Kan de lægge krigen bag sig?

Hank op i rygsækken og følg med når Bjørn dumper ned hos skæve eksistenser og alle de hjertevarme folk, som dukker op på landevejen. Mød Technopræsten, Skyggebokseren, den gamle Miroslav med den hjemmebrændte slivovits og hør historierne om de fold – de mange bosniske brødre – som på trods af krigen og gamle fjendskaber er blevet gode venner.Exif_JPEG_PICTURE

Besøget i Srebrenica er hjerteskærende, mødet med mændene med økserne nervepirrende og beretningerne om Mujo og Suljo tårnevældene morsomme.

Bosniske Brødre er en flot fortælling om en umådelig rejselyst, om umage venskaber, krig og kærlighed og et ukueligt håb om forsoning mellem landets folk.