To afrikanske mini-lande: Swaziland og Lesotho

torsdag 11 februar, 2016 - 19:00

Claus Qvist Jessen

To afrikanske mini-lande, begge to monarkier og begge to markant hyggeligere end det omgivende Sydafrika. Swaziland er et genialt sted, hvis man er til dyr, mens Lesotho er vild højlandsnatur, der får en til at tro, at man er i Tibet og ikke i Afrika.

Swaiziland er Afrikas eneste absolutte monarki. Kong Mswazi III bestemmer det hele, men det synes46-swaziland mix (57) (Small) folk ret tilfredse med, og Swaziland synes ret fredeligt og stabilt. I det nordvestlige er “hovedattraktionen” folket selv. Uanset om man er i grænsebyen Bulempu eller hovedstaden Mbabane er swazierne nogle glade, harmoniske mennesker, der ser meget få fremmede, og man han bruge dagevis på bare at sige “dav” til hinanden.
Et lidt mere forudsigeligt highlights er nationalparkerne Mkhaya og Hlane. Teknisk set er Mkhaya ikke en NP, men det hindre ikke, at man der kan finde en af verdens største koncentrationer af næsehorn. De fleste er bredsnudede (hvide), og pga. manglen på løver er det muligt at opleve dem til fods – en langt mere intens oplevelse end at sidde i en bil eller turbus og se det hele på afstand. Et 2 tons, hvidt 118-hlane (55) (Small)næsehorn på fem meters afstand og uden mellemliggende hegn er ikke nogen ringe oplevelse, og er det ikke nok, kan man nyde de mange forskellige slags antiloper – lige fra den store eland til de små dikdik’er.
Lesotho kan bedst beskrives som Afrikas Tibet. Lesothos lavest liggende punkt ligger i godt 1400 meters højde, hvilket faktisk gør det til verdens højest beliggende land. Træer er der ikke mange af, men til gengæld oplever man en flod af meget fotogene og yderst venlige mennesker, som ikke har set ret mange turister.
Butha-Buthe er officielt landets næststørste by, men alligevel ikke meget andet end en stor, 329-lesotho highlands (65) (Small)faldefærdig landsby. Det samme er striben af småbyer på vej mod syd, og Malealea er endnu mindre. Til gengæld ligger den midt i et smukt, bjergrigt landskab, og mulighederne for ride- og vandreture er uendelige. De lokale er ved at vænne sig til de underlige turister, men der er meget langt til fx Sydafrikas flod af turister.
I det centrale highland fra Thaba-Tseke til Katze og videre mod Lejone er der slet ingen turister. Det gør de farverige lokale meget mere nysgerrige, og man bliver hurtigt en del af gadebilledet, uden at nogle irriterende souvenirprangere absolut skal sælge en deres 403-lejone (37) (Small)dimser. Lesotho er i det hele taget en naturskøn oase, der minder mere om det vestlige Tibet end det sydlige Afrika.