Peru og Bolivia

Peru og Bolivia

14 sep 2016 - 17:30

Denne rejse er nærkontakt med det imponerende inka-rige og civilisation, der regerede et enormt område fra det sydlige Colombia til det nordlige Argentina og Chile fra 1100 til omkring 1535.

Vi tager i inkaernes fodspor igennem Peru og Bolivia i højlandet og begynder i Perus hovedstad, Lima, med en byrundtur for at forstå epoken omkring inkariget og spaniernes erobring af området. Derefter flyver vi til Cuzco i højlandet, der var hovedstad for inka-riget og vi besøger seværdigheder i den hellige dal samt den forsvundne by, Machu Picchu. Fra Cuzco kører vi opad i terrænet og til Titicaca-søen, hvor vi skal besøge indianerkulturer ved Puno ved bredden af verdens kommercielt sejlbare højeste beliggende sø. Vi skal blandt andet besøge Armantani-øen.

4.1.1

Machu Picchu 2

 

 
Fra Punto kører vi ind i Bolivia til La Paz, verdens højeste hovedstad i 3.600 meters højde, og besøger efter en bytur det hellige sted Tiahuanaca, hvor inkaerne ifølge overleveringerne blev dannet. Vi fortsætter til saltsøen Uyuni i det sydvestlige Bolivia, hvor vi skal overnatte i salthytter og på rundtur. Derefter tilbage til La Paz og flyrejse tilbage til Danmark.

 

Rejseleder Rune V. Harritshøj præsenterer turen, som han selv står i spidsen for sammen med Machete Tours. Han fortæller også om sine erfaringer som Sydamerika-korrespondent og rejsebogsforfatter bosat i Argentina siden 1999. I maj 2016 udkom førsteudgaven af Turen Går Til Argentina & Chile – Rune er forfatteren.

Cusco 4

Machete Tours er et svensk rejseselskab med stor erfaring i hele Sydamerika med hovedkontor i Malmø og afdelinger i Danmark og Norge. Machete laver ture over hele Peru til dette lands fantastiske højdepunkter som epicentrum for en af verdens største civilisationer: Inka-riget.
Machete Tours laver også ture til Bolivia og Ecuador med Galapagos-øerne samt Colombia. I det sydligste Sydamerika er de nyeste ture til helt jomfruelige landskaber med fjorde, gletsjere og Andesbjerge i det såkaldte Patagonien og Ildlandet ved verdens ende i det sydligste Argentina og Chile.