Nepal

tirsdag 23 august, 2016 - 19:30

Få lande i verden byder på så store geografiske og kulturelle forskellige oplevelser som Nepal – fra det tropiske lavland på grænsen til Indien – til verdens højeste bjerge på grænsen til Tibet. Men mindst lige så fascinerende er det kludetæppe af folkeslag, sprog og religioner, som også udgør Nepal. Blandt landets ca. 28. mio. indbyggere findes 59 etniske grupper og 120 sprog. Hver etnisk gruppe har sin unikke kultur. Nepalesisk fungerer som det fælles nationale tungemål, der gør det muligt for alle at kommunikere med hinanden.

En fælles ting, der kendetegner nepaleserne, er deres smittende smil og enestående gæstfrihed. Befolkningen består af hinduer, buddhister, muslimer, kristne, shamanister, animister – eller meget ofte en blanding af alle de forskellige påvirkninger.morning mists looking northeast

Foredragsholderen Tania Karpatschof har boet og arbejdet i 2½ år i Nepal med kvinders rettigheder for FN. Hun kom rundt i alle dele af landet og fik et stort kendskab til Nepal. Siden da er det blevet til mange rejser i landet.

Tilmelding her.