Livet langs Indiens landeveje

torsdag 15 december, 2016 - 19:00

Globetrotteren Villads Kok Mortensen viser billeder og fortæller om sine mange motorcykelrejser i Indiens Himalayabjerge, som er noget er verdens mest storslåede og ufremkommelige terræn. Aftenens foredrag handler om at samle lokale blaffere op i 4500 meters højde, at lade sig rive med af stemningen og rytmerne ved farverige hinduistiske bryllupper, drikke saltet the og bo hos en lokal muslimsk familie i Kashmir og tage til morgenbøn med monoton munkesang i antikke klostre i buddhistiske Ladhak.

Og så handler det om at køre gennem himmelørkenen på en af verdens højest beliggende veje på det Tibetanske plateau, hvor kun støvet og vinden er ens rejsefæller.

img_2116Aftenens foredragsholder har studeret retorik på Københavns Universitet, arbejder med udviklingsarbejde og som freelance rejseleder i Asien og har sammenlagt brugt mere end 4 år af sit liv i Indien. Foredraget er en tour de force i Indiens kultur, historie og mange religioner og består af en diasfremvisning af billeder fra rejserne, krydret med personlige anekdoter.

img_1623

img_1855

 

 

Foredraget har tidligere været holdt i Café Globen

img_1521img_2053