Fiskerejser til Fjerne Lande

Fiskerejser til Fjerne Lande

1 nov 2016 - 19:30

B&P Fiskerejser

Lystfiskere er nysgerrige mennesker, som altid lige skal se, hvad der gemmer sig bag det næste sving i åen eller den næste pynt ved kysten. For det kunne jo være, at fiskeriet var bedre dér – efter devisen, at græsset jo altid er grønnere på den anden side! Lystfiskere har også altid været rejselystne – af de selvsamme årsager. For selv om man måske bor lige ved drømmevandet, så er verden jo fyldt med andre drømmevande. Fiskevande, som måske byder på flere eller større fisk end dem, man har derhjemme. Eller eksotiske fiskearter, som man nødvendigvis må rejse langt for at sætte en krog i.

Det kunne også være fisk, der lever i specielt smukke eller anderledes omgivelser, og som alene derfor er en rejse værd. Eller fiskeri, der måske topper, når isen lægger låg på hjemmevandet. Der er ikke noget som et smut til Karibien, når vinterkulden bider!bp6

Årsagerne er således mange, når vi lystfiskere drager verden rundt i vor søgen efter nye fiskearter til listen eller nye personlige rekorder. Til at glæde os over, lade os fotografere med, berette om eller ligefrem prale med…

bp3Den 1. november holder fiskeribiolog og globetrotter Steen Ulnits et foredrag om eksotiske fiskerejser til det store udland. Det bliver en ekstremernes tur fra de varme lande til det høje nord – fra hundedyre laks og billige ørreder på Island til hektiske bonefish og højt springende tarpon i Karibiens varme og krystalklare vande.

Undervejs kommer vi også et smut ind om tigerfish i Afrika, peacock bass i Amazonas samt dorado i Sydamerika. Det bliver nok at drømme om, hvis man holder af at svinge fiskestangen!

Tilmelding er nødvendig og bedes ske til  kristin@bptravel.dk

 

bp4

bp2