Mauritius, Reunion og Seychellerne

Mauritius, Reunion og Seychellerne

27 okt 2016 - 19:00

Per Allan Jensen

Det lyder meget eksotisk, og det er det også. Det lyder også utrolig dyrt, men det behøver det ikke nødvendigvis at være, selv om man dog ikke skal regne med den helt billige ferie på de kanter.

I Mauritius er der nogle fine strande, nogle nationalparker og en masse sukkerrørsplantager – samt et interessant etnisk miks af Indien og Europa. Reunion har også nogle (få) gode strande, men det helt store trækplaster her er den vilde og bjergrige natur, der er domineret af tre udslukte og en (yderst) aktiv vulkan. Og Seychellerne – ja, her er jo bare præcis lige så smukt, som man ser det i turistbrochurerne. Nogle af verdens mest fantastiske strande med kridhvidt sand, turkisblåt vand og skulpturelt smukke rødbrune klipper, og så er der gode vandremuligheder i øernes frodige indre, hvis man ikke har noget imod at svede lidt.

1-mauritius

 

Vi tilbragte i alt tre uger i sommeren 2016 fordelt nogenlunde ligeligt mellem de tre destinationer. Og som sædvanlig i mine foredrag vil der blive lagt mere vægt på naturoplevelser end på historie og kultur.

3-seychellerne

Her er et link til DBK’s hjemmeside, hvor man kan se mine Facebookoptegnelser og nogle billeder:

www.deberejstesklub.dk/land/artikel/seychellerne/rundrejse-i-det-indiske-ocean