Magiske Island byder på naturfænomener i særklasser – og meget mere!

Magiske Island byder på naturfænomener i særklasser – og meget mere!

28 feb 2017 - 19:30

Björn Snorri Gudmundsson Bøg, Viktors Farmor

Island er indbegrebet på arktiske og geotermiske naturfænomener, der gang på gang tager pusten fra en. Men Island er meget mere end den rå mytiske natur. Her møder du en befolkning der har passion for arkitektur kunst, kultur, musik og ikke mindst gastronomi i absolut særklasse. Alt sammen inspireret af den islandske historie og kulturarv, og den barske natur der konstant fylder ens horisont.

Island er en vulkan ø – en såkaldt hotspot, der er kendt for sine mere end 170 varme kilder, som skyldes, at skorpen mod klodens indre er tyndere end i Europa og Amerika. Men når et arktisk klima møder en geotermisk ø, er naturfænomenerne mange: eksploderende geysere, imponerende vulkaner og sprudlende vandfald, islaguner og utallige enorme gletsjere er en naturlig del af rundrejsen. Skulle man blive træt af naturens konstante sceneriske malerier og betagende fænomener kan Island også tilbyde ekstraordinær gastronomi som primært stammer fra landets dyreliv – islandske heste, lam, søpapegøjer, hajspæk og hvalkød.2016-09-04-09-50-28

Vestmannaeyjar er et godt eksempel på hvad Island kan tilbyde. Øgruppen, som er vulkaner ligger ud for den islandske sydkyst, og er skabt gennem udbrud for ca. 10.000 – 12.000 år siden. Her yngler verdens største søpapegøje-koloni, som bor i øernes vulkanklipper. Søpapegøjen er en dårlig flyver, men den hjælpes på vej af den ofte kraftige vind. Intet andet sted i Island har man storm så mange dage om året! Heimaey, placeret på hovedøen er en stor islandsk provinsby på godt 4.500 indbyggere. Byen og øen er kendt for det store vulkanudbrud i 1973, hvor hele Heimaey måtte evakueres. Fra vulkanen Eldfells top kan man her over 40 år senere stadig mærke varmen. Herfra har man også en flot udsigt over hele øen, byen og den kendte Eyjafjallajökull-gletsjer inde på fastlandet. Vulkanen, der satte hele verden på pause tilbage i 2010.

2014-08-27-19-39-12Foredragsholder Björn Snorri Gudmundsson Bøg har siden 1996, qua sin islandske mor, tilbragt de fleste somre i familiens sommerhus beliggende i den betagende Hvalfjördur. Björn arbejder deltid med at planlægge program og ture til Island og har de seneste år været øen rundt 3 gange som rejseleder. Med stærke islandske familiebånd og dertilhørende indgående kendskab til kultur og natur tegner Björn et billede af den ”moderne islandske viking” på sagaernes ø.

Tilmelding her.