Peru – Mangfoldighedernes Land

Peru – Mangfoldighedernes Land

31 jan 2017 - 17:30

Kom og hør et spændende foredrag om Peru, der i den grad er mangfoldighedernes land, både geografisk og kulturelt. Peru har alt; fra Stillehavskysten til Andesbjergene og fra ørken til Amazonas junglen. Landet er især kendt for det store Inkaimperium og Machu Picchu, men Peru er så meget mere end det, og der er virkelig noget for alle; for den historisk interesserede, for natur- og aktivmennesket, for livsnyderen, for backpackeren, osv., osv.

Under foredraget bliver du taget med på en rejse fra Lima til kondorernes Colca Canyon og videre op på Andesbjergenes højslette og Titicaca-søen. Herfra fortsætter vi til inkaernes hovedstad Cusco, den Hellige Dal og Machu Picchu, før vi slutter vores rejse af i den frodige Amazonas jungle.

Vi vil komme ind på klassiske højdepunkter men vil også fortælle om afstikkere fra den typiske Peru-rundrejse, der bringer dig væk fra turisthorderne og tættere på det “ægte Peru”: en lokal restaurant med et for os eksotisk menukort, en ikke så kendt vandrerute, hvor du kan nyde Andesbjergenes storslåede natur i fuldkommen fred, o.lign.

For de rigtig eventyrlystne er der også muligheder for at komme med dybt ind i Amazonas regnskov på ukendte floder i en gummibåd, meget langt fra de gængse turistmål.

Alle er velkomne, og man kan bare dukke op – men send os gerne en mail om at du kommer påinfo@kondorrejser.dk sådan at vi har en idé om hvor mange, der deltager.

Med mere end 25 års erfaring tilbyder Kondor Rejser skræddersyede rejser til Peru, både gruppe- og individuelle rejser