Syrien – før krigen

torsdag 4 maj, 2017 - 20:00

Per Danielsen

De færreste nåede at besøge Syrien inden krigen brød ud. Syrien var et fantastisk land at rejse i og foredraget vil derfor omhandle nogle af de steder, som man i dag i nyhederne ser som krigsskuepladser. Et af højdepunkterne var oasebyen Palmyra, som blev grundlagt af romerne. Set udefra var var det et fredeligt land med en gæstfri befolkning, men under det gæstfri lag lurede undertrykkelsen. Det mærkede man ikke som turist.

Andre højdepunkter var naturligvis den livlige hovedstad Damaskus med den store basar. Ridderborgen Krak des Chevaliers var et andet højdepunkt, ligesom Hama med de store vandmøller, som ikke eksisterer mere.

10

Sydpå finder man byen Bosra, hvor man har lavet et borg ovenpå et romersk amfiteater.

157

Selv om muhamedtegningerne var publiceret flere måneder før mit besøg, så fremviste de handlende i basaren i Damaskus med stolthed dansk Lurpak smør.

Foredraget vil udelukkende fokusere på seværdighederne og vil ikke omhandle den temmelig uoverskuelige politiske situation.