Peru, fyrstegrave, inkaer og mumier – Lukket for tilmelding

tirsdag, d. 24. oktober 2017 - kl. 19:30

Peru er landet, der har alt. Langs Stillehavskysten afbrydes tørre, gråbrune ørkener af frugtbare floddale, hvor store kulturer udviklede sig ved hjælp af kunstvandingssystemer. Længere inde i landet ligger Andesbjergene med sine svimlende dybe dale og majestætiske sneklædte bjergtinder. På de østlige bjergskråninger begynder den tættere skovbevoksning– et af de områder her på jorden, der rummer den største variation af plante-og dyrearter, og som i den tropiske del af Sydamerika ender i Amazonas jungle.

Områdets komplekse geologi og historie har været medvirkende årsager til de ekstremt varierede livsbetingelser. De imponerende bjerglandskaber, som man ser i dag i Andesbjergene og “junglens øjenbryn” de østlige skråninger imidlertid ikke så uberørte og oprindelige, som man kunne fristes til at tro. Arkæologiske fund har vist, at mennesket har anvendt og påvirket landskabet igennem årtusinder. Den kulturelle påvirkning er derfor en vigtig faktor for forståelsen af de geografiske mønstre, som de fremtræder i dag. Ingen af Andeskulturerne havde noget skriftsprog, kendte til hjulet eller jernet. Det er kun gennem arkæologi, myter og sagn og de spanske kronikørernes beskrivelser fra deres møde med inkariget i 1500tallet, at vi kan begynde at danne os et indtryk af disse mange storslåede kulturer, der både udviklede sig ved kysten og i højlandet, hver med deres arkitektur, keramik, fyrstegrave og guld, der appellerer til eventyrlystne rejsende. Arkæologiske udgravninger inden for de sidste år har givet ny viden om inkaerne og andre tidligere forhistoriske indianske kulturer. Rige fyrstegrave med menneskeofringer fra Mochekulturen ved Stillehavets kyst ( ca år 100 – 800) vidner om et højt udviklet samfund med grusomme ritualer. Herren af Sipan” også kaldet Perus Tut Ankamon  fundet i 1987 er den rigeste fyrstegrav til dato. Den efterfølgende Chimukultur med hovedstaden er i dag verdens største leropbyggede by. På samme tid boede der i det nordlige højland chachapoyaerne, en særegnen kultur, der havde udviklet sin egen socio-politiske organisation med monumental arkitektur. Kuelap er et unikt enormt befæstningsanlæg på toppen af et bjerg. I 1400-tallet havde inkaerne havde erobret et område, der gik fra Chile, Argentina i syd til Colombia i nord. Erobringerne foregik med spioner, gaver og krigsførelse. De allerede døde inkaer “levede” videre i deres paladser i hovedstaden Cuzco, og blev transporteret som mumier rundt i byen. Foredragsholder er Inge Schjellerup, der i mange år har arbejdet som arkæolog og antropolog i Peru og har i alt fundet over 100 nye arkæologiske steder i junglens øjenbryn og især beskæftiget sig med inkaerne. Hun har både modtaget Solordenen af Perus regering både på grund af hendes videnskabelige arbejde men også på grund af forskellige bistandsprojekter for den nulevende befolkning og guldmedaljen fra Amazonas regionen. Tilmelding her