Kulturnatten om at rejse på tommelfingeren

Kulturnatten om at rejse på tommelfingeren

fredag 13 oktober, 2017 - 18:00

Medlemmer af De Berejstes Klub vil holde foredrag om at rejse på tommelfingeren og “The Hippie Trail”

I løbet af aftenen kan man høre fire foredrag om at rejse på tommelfingeren i bl.a. Yemen og Makedonien. Man kan også høre om en rejse i 1969 over land fra Københavns Hovedbanegård til Himalaya.

1855-1900 Film om De Berejstes Klub

1900-1930 Foredrag med Erik Pontoppidan om “The Hippie Trail”

hippie20

I foråret 1969 rejste jeg til Nepal langs “The Hippie Trail” med offentlig transport gennem Europa, Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan og Indien. Den første del af togrejsen til Istanbul startede på Københavns Hovedbanegård på en iskold, sen aften i februar 1969 med Østersø-ekspressen med kurs mod det daværende Østberlin over Gedser.

Turen ændrede mit liv og fik stor indflydelse på mange af mine senere holdninger, vaner og gøremål. Jeg var blandt de heldige, som oplevede Mellemøsten, Fjernøsten og Himalayas bjerge før den massive turistinvasion i slutningen af 1900-tallet.

De, der aldrig havde været uden for Europa før – og det var langt de fleste – fik deres livs kulturchok. Allerede Tyrkiet var fuldstændig anderledes med hensyn til folks kultur og væremåde, men det helt store chok var mødet med Indien. Det er også i dag et land, man enten kommer til at elske eller hade, og det er umuligt at beskrive for dem, der ikke har været der før – både dengang og nu.

Læs mere på www.ponty.dk/hiptrail.htm

1955-2000 Film om De Berejstes Klub

2000-2030 Foredrag af Lars T Hansen om at rejse på stop

DSCN1268

Jeg har i store dele af mit liv rejst meget, og min foretrukne rejseform er, når jeg tager den på stop. Det giver fantastiske muligheder for at få kontakt til lokalbefolkningen i de lande, hvor jeg rejser. Jeg er blevet mødt med enorm gæstfrihed og hjælpsomhed, og mange gange har jeg oplevet at blive inviteret på et måltid mad og en snak eller ligefrem inviteret hjem til folk at bo. Utallige gange har folk kørt omveje for min skyld – enten for at vise mig noget i lokalområdet, som de var stolte af, eller bare fordi de ville gøre mig en tjeneste.

Når jeg først på dagen står klar på landevejen til at tage den på stop uden at vide, hvad dagen bringer, så er det der, jeg for alvor mærker friheden. Derfor blaffer jeg stadig trods mine 55 år. Jeg kan ganske enkelt ikke undvære det!

2055-2100 Film om De Berejstes Klub

2100-2130 Foredrag med Jeppe Raun om hvor langt man kan nå med et smil

7

Pas på det kan være farligt! Det er den reaktion jeg møder oftest, når jeg snakker om at blaffe. Hvor kommer frygten fra, måske fra amerikanske gyserfilm eller nogen, der kender nogen, der kender nogen, hvor det gik galt.  Hvad hvis nu man ikke er uheldig, hvem møder man så? Det besluttede min kæreste og jeg os for at finde ud af, Så i sommeren 2017 stak vi tomlen ud i et forsøg på at nå til balkanlandene. 117 lifts og 36 dage senere fløj vi hjem fra Makedonien, med en masse nye venner og fantastiske oplevelser i rygsækken. Så hvor langt kan man komme på et smil, ved jeg ikke, men vi nåede over 4500 km.

2155-2200 Film om De Berejstes Klub

2200-2230 Foredrag med Claus Qvist Jessen om Yemen

shibam-lille

 

Yemen er et vildt sted. Allerede for 100 år siden var det et vildt og spændende sted, og det er det stadig. Landskabet, befolkningen, de temperamentsfulde klaner, den potente stolthed og floden af kalashnikovs. Yemen er ikke som nogen andre steder på kloden, og meget passende er begge mine rejser til og i dette på en gang besværlige og herlige land sket noget utraditionelt – og pr blaf, naturligvis.

Første rejse til Yemen skete fra Eritrea via Rødehavet, en rejse der startede med flere dages total kedsomhed og skærmydsler med det paranoide, lokale politi i Eritreas dysfunktionelle udørk Assab, inden jeg norpå i Massawa blaffede mig til først et par dages rødehavskryds og siden adskillige dages ophold på et gudeskønt træskib for at slutte i den absolutte luksusklasse i en engelsk ambassadørbolig i San’a. En historie om, hvor uforudsigeligt godt, livet kan udvikle sig, hvis man tager et par chancer en gang imellem.

Andet besøg i Yemen var i modsatte grøft: Det, der startede som en uskyldig tur langs landets tørre sydkyst, men endte på mystisk vis med, at jeg fik blaffet hele 10 yemenitiske politivogne efter hinanden(!) Bare sådan! Men udenfor Aden stoppede heldet, da en idiotisk nisse ved politicheck nr. 11 ikke fattede, hvordan et par turister kunne klatre ud af en politibil uden at være arresteret. Det blev vi så og slap først ud efter fire dages husarrest og forhør.

Yemen er ikke helt som andre steder.