To generationer i Sri Lanka på egen hånd

torsdag 21 september, 2017 - 19:00

I sommeren 2017 var jeg tre uger i Sri Lanka med min kæreste og min far.
Turen var planlagt helt på egen hånd, og gik både til nogen af de mest besøgte seværdigheder og lidt uden for “the beaten track”.
Jeg vil vise en masse billeder, og så vil jeg gerne fortælle lidt om planlægningen og hvilke praktiske udfordringer, der kan opstå undervejs. Hvordan går det fx når man skal booke togbiletter hjemmefra? Og hvad er standarden på de sri lankanske hoteller, når man går efter den billigere slags. Hvis du selv overvejer om en tur til Sri Lanka er en god ide, hvordan du bedst kan forberede dig og hvad du kan forvente – så er foredraget helt oplagt.
Om foredragsholderen: Kirstine Rask Lauridsen er 36år, bosiddende i København og arbejder til dagligt på et kommunikationsbureau. Ferierne er sammen med kæresten Rasmus, der også er medlem af de berejstes klub. De er typisk med rygsæk, og helt på egen hånd. Ophold i naturen, vandring og dykning er nogen af favoritaktiviterne på en god ferie, og blandt de seneste års destinationer – udover Sri Lanka – er Alaska, Canada, Galapagos og Indien. For Kirstine er planlægningen og forventningen en stor del af fornøjelsen, og hun holder på, at en velplanlagt tur giver den største frihed.

IMG_3055