Sagn og myter om vulkaner

tirsdag 31 oktober, 2017 - 19:30

Vulkaner er verden over blevet forklaret med religiøse myter og sagnlegender. Inden videnskaben kunne besvare spørgsmålene gennem myter, tro og overtro.

Henning Andersen har i sin nye bog, som udkommer i slutningen af januar– hans 12. bog om vulkaner hyldet de gamle sagnlegender og myter om vulkanerne rundt om på vores jordklode. I hans research har han bevæget mig rundt hos boghandlere på Java og fundet beskrivelser frem, der ikke før er oversat til dansk, og han har valgt at tage et bredt udsnit af disse historier med.

Man troede engang, at en vulkan var nedgangen til helvede, en anden husede vulkanguden og en tredje var beboet af bjergånder, der skulle formildes med gaver. Når mennesker ikke kunne bestemme eller havde magt over vulkanerne, så måtte det være guddommelige kræfter, der var årsagen.

En søgen for at forstå det uforklarlige i vulkanernes voldsomme og ødelæggende udbrud gjorde, at offertilbedelsen opstod.  De gamle romere troede at ildguden havde sin smedje under den nuværende ø Vulcano, der ligger i havet nord for Sicilien. Der smedede han våben til guderne. Mens han arbejdede i glødende esse, gnistrede og røg det ud igennem vulkanen. Aztekerne i Mexico og befolkningen i Nicaragua troede, at der boede guder i de glødende lavasøer i deres vulkaner. Smukke unge piger blev ofret til guderne. I 1660 regnede det med små sorte Kors over Napoli. Man mente, at dette var et bevis på, at deres skytshelgen San Gennaro tog sig af dem. I virkeligheden var det et krystalmineral, der blev smidt ud af vulkanen Vesuv i Italien.  

Der er mulighed for at købe hans bøger og han vil samtidig uddele programmer og gennemgå vulkanrejsen for Viktors Farmors til Italien i 2018 og Islandsrejsen for BP Travel 2018.

Tilmelding er ikke nødvendig.