Om at rejse i blinde
tirsdag, d. 5. september 2017 - kl. 17:00
Er du nysgerrig på at høre om hvordan det er et at rejse og opleve verden når man er svagtseende eller blind? Ved denne inspirationsaften fra Sanserejser kombinerer vi et oplæg om vores næste destination: Marokko, med et inspirations-oplæg om hvordan man kan rejse og opleve verden selv om man ikke ser.
- Rejsen til Marokko –Kirsten Greiffenberg som er rutineret guide og har rejst rundt i Marokko mange gange, fortæller om landet, kulturen og hvordan det er at rejse i Marokko.
- At rejse i blinde – tanker omkring at opleve verden som svagtseende. Bente Ullits og Anette Lindell der begge selv er svagsynede, og elsker at rejse, fortæller om hvordan de oplever verden når de rejser. Til sidst vil du også få gode fif og praktiske tips om hvordan du bedst ledsager en blind eller svagsynet person når man rejser sammen.

