Bhutan – vandreferie langt fra alfarvej

tirsdag 28 november, 2017 - 18:45


Vandreturene i det vestlige Bhutan bringer os tæt på den tibetanske grænse og tæt på Kongerigets højeste bjerge, der er over 7.000 meter høje. Vi ser spændende planter og vandrer over øde bjerge og over 5.000 meter høje bjergpas. Der er et interessant dyreliv, som bl.a. omfatter himalaya blåfår og flere rovfuglearter samt Bhutans meget særprægede nationaldyr, takinen.

I den østlige del af landet vandrer vi i Sakteng Wildlife Sanctuary, som blev oprettet i 2003 for at beskytte en unik forening af biologisk og kulturel diversitet, og for at give den afskyelige snemand lidt ro, så ham skal vi være på udkig efter.

 

 

 

Indbyggerne i landsbyerne og de yakhyrder vi støder på undervejs, ser ikke mange besøgende, så vi har gode muligheder for at opleve det autentiske liv i Himalaya.


Telte, mad, deltagernes individuelle bagage og andet udstyr transporteres på de kraftige yakokser eller på ponyryg, og personalet sørger for rejsning af telte, madlavning m.m.

Bhutan er et lille kongerige gemt godt i de utilgængelige østlige Himalayabjerge. Det er et land med gamle traditioner og en rig kultur. Befolkningen er buddhister, og de fleste lever
meget traditionelt.

Don Quijote Rejser – Unikke oplevelser i Bhutan.

Ved Jan Mogensen, medlem af de Berejstes Klub

http://www.oplevbhutan.dk