Den fri rejse: Indien

onsdag 28 marts, 2018 - 19:30

Af Jonas Wilson Schnack

Indien vælter de fleste rejsende bagover. Først med sit tilsyneladende kaos, og siden med sit dybe og insisterende nærvær. Indien overrumpler og betager. Og jeg er ingen undtagelse.

Over de sidste 10 år har jeg foretaget omkring 20 rejser i Indien og tilbagelagt tusindevis af kilometer. Med tog, i bus og på ladet af pick-up trucks blandt høns og syngende kvinder. Indien har sat dybe rødder i mit hjerte.

For nogle handler det at rejse om at opleve storslået natur eller historiske bygningsværker. For mig handler det om mennesker og ånd. Det handler at sænke paraderne og lade sig opsluge af de støvede landeveje, af landsbyerne og af livet.

Det handler om rejsen i sig selv.

Kom og hør om min kærlighed til Indien og om hvordan landet har lært mig at rejse frit.

Du kan læse mere om mig og Into India på www.intoindia.dk

Indien 2010