Danmark møder Papua

torsdag 28 juni, 2018 - 19:30

Efter 3 år på en ø ud for Papua ny Guinea’s kyst er Alexia og Morten Jacobsen vendt hjem med bagagen fyldt af historier.

Stammekrig, vulkanudbrud, jordskælv, oversvømmelser, “black magic”, incest, trusler, afskårne lemmer og dødsfald -livet som HR og produktionschef i Papua byder på mange udfordringer.

I 2014 tog Alexia og Morten til Kokopo for at producere balsatræ til de danske vindmølleproducenter.
Det skulle hurtigt vise sig at blive deres livs eventyr. Et eventyr, som nær kostede Morten livet, men som også har givet dem unikke oplevelser og nye evner.
Alexia har lært hvordan man styrer en landsgangspram, mens Morten har lært at bygge en outrigger kano, og hvordan man kan tilkalde et dusin hajer ved hjælp af en vandflaske.
Her 3 år senere fortæller de om at arbejde, lede, og udforske i et for mange total ukendt land, for derefter at vende tilbage til Danmark med et nyt syn på både Papua og Danmark.

Tilmelding ikke nødvendig