Bhutan – verdens venligste folk

onsdag 15 januar, 2020 - 19:00

Kom og hør om bhutaneserne som verdens lykkeligste og venligste folk.
 
I samarbejde med Panorama Travel har du mulighed for at rejse med Bodil Johanne Jørgensen til Bhutan. Bodil kender landet rigtig godt, og denne aften fortæller hun om sine oplevelser og viser smukke billeder fra Bhutan.
Det lille kongerige Bhutan ligger langt inde i Himalayas høje bjerge og får ikke megen opmærksomhed. Befolkningen er buddhister, og mange lever meget traditionelt og går i folkedragter. Men udviklingen går også stærkt her. Det er nu, du skal besøge det smukke bjergrige land, inden det også forandrer sig. For bare fem år siden var der ikke en eneste cafe i hovedstaden. I dag er der en fire fem stykker.
 
De buddhistiske værdier inspirerede i 1970’erne den unge konge til at indføre begrebet ”bruttonational lykke”, som en hel ny og anderledes måde til at måle økonomisk velfærd. Danmark og Bhutan ligger i toppen af FNs lykkeindeks, men når det gælder økonomisk udvikling, ligger vi i hver sin ende af skalaen. Det er tankevækkende. Bhutanesisk politik har stor fokus på økologi og bæredygtighed, og Bhutan er formentlig det eneste land som er CO2-negativt! Dette fokus går hånd i hånd med Panorama Travels vision om ansvarlighed på rejsen, og vi støtter mange lokale projekter rundt omkring i verden.
 
Panorama Travel har grupperejser til Bhutan i april og september 2020, og vi arrangerer også individuelle rejser efter ønske.
 
Se program på: PanoramaTravel.dk
Tilmelding til foredraget: kontakt@panoramatravel.dk