Etiopien – stammefolk og det historiske nord

tirsdag 26 november, 2019 - 19:30

Søren Bonde, partner i Panorama Travel, tager jer i dette foredrag med til Etiopiens smukke landskaber og arkitektoniske perler i nord og eksotiske stammefolk i syd.
 
Fra hovedstaden Addis Ababa flyver vi sydpå til Jinka. Her skifter vi til firhjulstrækkere og kører vi dybt ind i Omodalen. Her lever 17 forskellige stammefolk mere eller mindre isoleret fra omverdenen. Deres sprog, og traditioner er forskellige, men fælles for dem er, at de alle holder fast i en levevis, som går tilbage til vores forfædre og er helt anderledes end det vi kender fra den civiliserede verden.
På Panorama Travels rejse oplever vi adskillige af stammerne og bor direkte i deres landsbyer for at komme tæt på deres levevis. I
foredraget præsenteres stammerne hamar og mursi.I anden del af foredraget rejser vi nordpå til den gamle kongeby, Gondar, og vi sejler ud og ser nærmere på middelalderklostrene på Tanasøen.
Vi fortsætter til Simien Nationalpark, hvor store naturoplevelser venter os. Her kommer vi helt tæt på store flokke af bavianer, og de forrevne bjerge med dybe kløfter er betagende.
Men nordens mest berømte attraktion er utvivlsomt Lalibelas berømte klippekirker, som er på UNESCOs Verdensarvliste.
De 11 middelalderlige monolitiske klippekirker har gjort Lalibela til et af de vigtigste steder for den etiopiske kristendom, der stadig tiltrækker pilgrimme fra hele landet. Mest kendt er måske nok Bet Giorgis, der er hugget ud som et kors.
 
Velkommen på Panorama Travels rejse til Etiopien – landet som har det hele. Læs mere om vores rejse  her