Fra kyst til kyst i det ukendte England

onsdag, d. 25. november 2020 - kl. 19:00

Tag med tværs over det nordlige England på en enestående tur i de smukkeste landskaber. Der findes mange fantastiske vandreture og på ”bucketlisten” er helt klart Coast2Coast i England. Turen går fra St. Bees i vest til Robin Hood bay i øst.
Charlotte Veling Nichol er en erfaren vandrer, der tidligere har været på Caminoen (Den franske rute), Kilimanjaro, Inkastien, Hadrians Wall. Alligevel vil hun langt fra betegne sig som en hardcore vandremus – hun sætter bare den ene fod foran den anden, når hun drager afsted med bløde lår, tung kuffert, luksusvaner og wifi-afhængighed. Hun hader at planlægge men foretrækker at opleve tingene sådan lidt, som de falder, med de ”spændende” udfordringer det kan give.
Rejseforedraget handler primært om den første del gennem Lake District. Krydret med smukke landskabsbilleder, små anekdoter og levende beskrivelser af vandrerens personlige op- og nedture, når hun f.eks. var så udmattet, at veninden måtte bære rygsækken. Men igennem kom hun, og foredraget giver andre lyst til at tage samme tur.
Rejseforedrag af Charlotte Velling Nichol
Charlotte Velling Nichol Tlf 93 636465 E-mail cvn@interadvokat.dk