Livet 79 grader syd

torsdag 7 marts, 2019 - 19:00

Aviaaja Schlüter, medlem af De Berejstes Klub

Gå foråret i møde med et køligt pust fra en antarktisk gletsjer. Kom og få et indblik i et liv 79° syd, langt væk fra pingviner, pizza og sociale medier. En dagligdag i den største teltcamp på kontinentet, hvor ekstrem turisme hver sæson rykker et niveau op. På denne øde gletsjer i Ellsworth Mountain Range mødes folk fra hele kloden og får det kolde landskab helt ind under huden.

Her lærer man at tænke som Pippi Langstrømpe, holde jul i bananklæder og tage bade på 2min og 10 sekunder. Der er ingen andre steder på jorden som Union Glacier Camp og jeg glæder mig til at dele mit arbejde med jer.

Tilmelding ikke nødvendig, men kom gerne i god tid, da der er et begrænset antal pladser.