Mens vi venter: En musikalsk rundrejse

fredag, d. 28. august 2020 - kl. 19:00

CORONA har fået de fleste til at lægge de store rejseplaner i mølposen for en tid. Jan Kjær Andersen er tilbage ‘Live på Café Globen,’ hvor han med sin guitar og sprøde stemme funderer over den lange ventetid og sine mange oplevelser rundt om på den forunderlige og smukke klode. Hans sange tager os med til Brasilien, USA, Østafrika, Kaukasus, Ukraine, Frankrig, Budapest og Danmark. Andre sange om at rejse af bl.a. Kim Larsen, Sebastian, Deep Purple, ABBA og Beatles. Indimellem sangene fortæller Jan Kjær Andersens om rejserne til mere end 75 lande, der har givet inspiration til mange af sangene. Som journalist, forfatter, rejseleder – og turist. Nogle af de kendte melodier vil lægge op til fællessang.