Mit livs rejse

torsdag 30 januar, 2020 - 19:00

Jeg var i begyndelsen af trediverne, havde færdiggjort min uddannelse som civilingeniør, havde et godt og stabilt job, havde bil og ejerlejlighed, kort sagt, jeg var lidt på vej i den retning, som min opvækst altid havde skubbet mig mod. Af uransagelige årsager kom jeg til at melde mig til et kursus i “intuitiv massage”, hvilket skulle vise sig at føre til grænseoverskridende oplevelser med en karseklippet buddhistpige. Herefter var der vendt op og med på mit liv, og kort efter så jeg en annonce for Topas Rejser, der tilbød en tre måneder lang Trans-Asien-rejse på en gammel ombygget Bedford-lastbil. Jeg tog et halvt års orlov, solgte min lejlighed, klodsede bilen op og meldte mig til den rejse, som jeg – med lidt inspiration fra Saddam Hussein – ynder at kalde “alle rejsers moder”. På det tidspunkt havde mine rejseoplevelser kun omfattet nogle bil- og charterrejser til Sydeuropa, så den primitive rejseform, mødet med Asien (Tyrkiet, Iran, Pakistan, Indien og – frem for alt – Nepal) og det tætte samvær med 23 andre ændrede mit liv radikalt. Efterfølgende var jeg solgt til rejselivet (især i Asien og allermest Nepal, som jeg fik et livslangt kærlighedsforhold til og nu har besøgt ni gange) og havde fået smag for et tættere samvær med andre mennesker, så jeg flyttede ind i et kollektiv i Hellerup og boede der, og i to andre, de næste tyve år af mit liv. Naturligvis til mine forældres store fortrydelse, de anså mig for lidt “fortabt”. Rejsen bød på utallige eksotiske oplevelser i en tid før der var mobiltelefoner, internet og kreditkort – og hvor de tilbagevendende højdepunkter var afhentning af breve hjemmefra på diverse poste restante posthuse.