Nagorno-Karabakh og Armenien – brændpunkter i Kaukasus

onsdag, d. 2. december 2020 - kl. 19:00

Af DBK medlem Søren Fodgaard; Krigen omkring Nagorno-Karabakh er sluttet med et klart nederlag til armenierne som har mistet store områder. Den lille enklave er omsluttet af Azerbajdjan, bebos udelukkende af armeniere og er ikke anerkendt af noget land. Rusland sikrer nu en våbenhvile og en adgangsvej fra Armenien, men det vil på sigt være vanskeligt for enklaven at overleve. Foredraget er en beretning fra juli 2018 hvor alt var fredeligt. Der var besøg i ”hovedstaden” Stepanakaert, som er skadet i krigen, den strategisk vigtige by Soushi som nu er tabt, en landsbyfest, en middelalderkirke, landskaber samt minder fra krigen i 1990-94 og et kortvarigt angreb for et par år siden. Til sidst går turen til Armenien forbi et kloster og en spektakulær tovbane op i bjergene ind til Jerevan som er en moderne storby. Foredraget er en gentagelse af foredraget fra 20. oktober og opdateret med resultatet af kamphandlingerne.