Nordlys, isbjørne, enorme isbjerge og masser af pingviner

onsdag, d. 27. maj 2020 - kl. 17:30

Af Rajan Kunz Sakaria: I dette spændende foredrag vil der være fokus på rejser til Norges fantastiske øer, Svalbard der strækker sig helt op over 80 grader nord. Forholdsvis nemt at rejse til og fyldt med isbjørne, hvalrosser og sæler. Et af de mest unikke steder i verden til at opleve den ægte polarverden. Desuden vil der være billeder fra Nordøstgrønland, der er noget af det mest øde i arktis og meget mindre besøgt end det mere ”turistede” Vestgrønland. Efter de nordlige breddegrader drejer vi kompasset stik syd og kommer tæt på pingvinerne og de enorme isbjerge i Antarktis desuden Falklandsøerne & Sydgeorgien. Om Rajan Kunz Sakaria: Er første dansker der kom sejlende til Nordpolen. Har arbejdet på en lille isbryder med rejsende til/fra Antarktis samt Falklandsøerne og Sydgeorgien i perioden 2005 – 2008. Har desuden besøgt Nordøstgrønland og Svalbard flere gange både sommer og vinter siden 1992.