Rejse i Sydossetien

onsdag 6 november, 2019 - 19:00

Af Ib Larsen:
Den 7. august 2008 angreb Georgiske styrker Sydossetien, der de-facto havde være uafhængig siden 1992. Angrebet startede med et voldsomt bombardement af hovedstaden Tskhinvali, et bombardement der den dag i dag præger bybilledet stærkt.
 
Angrebet fik Rusland til at svare voldsomt igen, og kort tid efter var de første russiske styrker på vej gennem Roki tunnelen – den eneste forbindelse mellem Sydossetien og Rusland. Modoffensiven bragte i løbet af få dage russerne helt frem til byen Gori i Georgien, hvorefter, der blev indgået våbenhvile. Den 26. august erklærede Sydossetien sig uafhængig, og det er i dag ikke muligt at rejse fra Georgien til Sydossetien.
En gruppe venner rejste i foråret 2019 fra det russiske Nordossetien gennem Roki tunnelen til Sydossetien hvor vi besøgte landets forskellige egne, talte med folk i by og på land, hilste på præsidenten og vandrede i bjergene.
 
Under aftenens foredrag vil vi se nærmere på områdets dramatiske historie, vi vil høre om situationen i dag og vi vil rejse rundt i det smukke og historiske landskab.