Vandretur på Vestbredden

tirsdag 17 september, 2019 - 19:00

Antropolog Ivan Bæhr viser billeder og fortæller om oplevelser og indtryk fra en Vandretur på Vestbredden.
Turen, der var arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp og deres palæstinensiske samarbejdspartner Masar Ibrahim al Khalil ad vandreruten af samme navn, gik fra den nordligste del af Vestbredden nær Jenin til Hebron i syd og bød på smukke landskaber, historiske steder, vandring gennem ørken, møde med beduiner samt oplevelsen af den palæstinensiske gæstfrihed og indtryk af livet under fremmed besættelse.
 
Med billedforedraget vil Ivan Bæhr berette om oplevelser og indtryk fra den 11 dage lange vandretur i et miljø, som ellers kan være vanskeligt at komme tæt på.