Virtuelt foredrag. På cykel rund i Vestafrika.

lørdag, d. 16. maj 2020 - kl. 10:27

Hvem ville ikke ønske at man kunne rejse til f.eks. Vestafrika lige nu. Men om det skulle være på cykel, er nok de færreste det ville overveje. Henrik Schumacher, som er medlem af De Berejstes Klub, har gjort det… hele tre gange! Vestafrika er meget andet end ebola, borgerkrig, fattigdom, malaria og terrorgrupper Følg med når Henrik fortæller om sin tredje cykeltur gennem Vestafrika. Turen starter i ørkenstaten Niger, så mod vest gennem Burkina Faso til Mali, derefter cykles der sydpå til Guinea. Ørken og savanne skiftes ud med regnskov i Sierra Leone og turen ender efter syv uger og 2200km i Liberia ved Atlanterhavet. Hør en spændende beretning om søvnløse nætter i hængekøjen, både kulinariske, men også klimatiske udfordringer som ørkenvinden Harmattan eller om at cykle i 40*C varme, tre insektstik, som nær endte galt…og om de mange skønne mennesker han møder undervejs i denne del af Afrika, de færreste kender.