Nyvalgte præsident Gustavo Petro har mange der skal “danses med” i den svære balance at holde de mange partner fra Colombia’s 50 års lange borgerkrig adskilte. Billedet er apropos malet af den verdenskendte colombianske maler og billedhugger Fernando Botero (91 år i dag) og maleriet hedder “Dancing in Colombia”.
I august sidste år blev Gustavo Petro valgt til præsident – den første centrum-venstre præsident i landets historie. Allerøverst på hans dagsorden figurerede endelig fred – eller som det betegnes total fred – i det mest voldelige land i Latinamerika. Som gennem mere end et halvt århundrede har haft væbnede guerillagrupper og over 30 år har været hærget af voldelige narkokarteller.

Allerede i 2016 blev der indgået en historisk fredsaftale med den største guerillagruppe, FARC, men kun dele af aftalen blev reelt ført ud i livet, herunder demobilisering og afvæbning af de 13.000 FARC-guerillaer. Den efterfølgende regering under Iván Duque var modstander af den. Nu vil Petro gennemføre fredsaftalen i alle aspekter, herunder ikke mindst jordreformen, der skal skaffe jord til de fattige eller helt jordløse bønder.
Herudover har Petro igangsat forhandlinger med de øvrige væbnede grupper, ikke mindst ELN – Den Nationale Befrielseshær, der har eksisteret siden 1960erne, og som stadigvæk er aktiv i en lang række områder i Colombia. Og så er der flere aktive grupper af dissidenter af FARC, der ikke var enige i fredsaftalen med FARC, og endelig de store og yderst voldelige narkogrupper, der meget magtfulde i Colombia, landet med verdens største produktion af kokain.

Men fredsprocessen er en vanskelig og udfordrende proces. På mødet vil vi præsentere de væsentligste udfordringer i fredsprocessen og drøfte perspektiverne. Ligeledes vil vi se på andre af Petros reformer, der i nogen grad er relateret til fredsprocessen, såsom stop for afskovning af Amazonas og stop for kokainproduktionen.