Indlæser Begivenheder

Kipling Travel – Kilimanjaro, Inkastien og Everest Base Camp

13 september 2023 19:30 - 21:00

Kom og hør mere om tre af verdens flotteste og mest ikoniske vandreture, og bliv klogere på, hvad forskellene er på dem, hvilken forberedelse der skal til, og få svar på klassiske spørgsmål som ”Er det noget for mig?” og “Kan jeg klare det?”. Hør også om de bedste rutevalg med den største sikkerhed, de bedste oplevelser og ikke mindst bedste topchancer.

Vi viser billeder og fortæller om Tanzania, Peru og Nepal, hvorefter der er god tid til at stile spørgsmål og selvfølgelig se på udstyr. Kipling Travel er specialister i aktive rejser, trekkingture og ekspeditioner og vil øse ud af godt 30 års erfaringer fra vandrestierne i de tre lande.

De primære fokuspunkter er:

Kilimanjaro
Kilimanjaro er Afrikas højeste top og dermed en af ”The Seven Summits”. Der er mange veje til toppen af Afrika, og vi fortæller om akklimatisering og højdetilvænning og om den allerbedste og flotteste vej til toppen af Afrikas højeste punkt.

Inkastien
Fra Afrika drager vi til Sydamerika og ser nærmere Peru. Vi skal til hjertet af Inkariget med den hellige dal og Cusco. Her fortæller vi om Inkahøjborgen Machu Picchu og de to trekkingruter, Inca Trail og den flotte Salkantay rute.

Everest Base Camp og Nepal
Vi slutter med en forrygende finale mod toppen, nemlig Nepal og Himalaya. Her starter vi i Kathmandu og bevæger os flygtigt omkring de store trekkingture i Nepal som Annapurna og Manaslu, inden vi slutter aftenen med den ikoniske trekkingtur gennem Sherpa-landet til foden af verdens højeste bjerg, Mt. Everest.

 

OBS: TILMELDING NØDVENDIG

Tilmelding her

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
onsdag, 13 september, 2023
Tidspunkt:
19:30 - 21:00