Indlæser Begivenheder

Psykedelisk healing i Amazonas og Danmark

17 oktober 2023 19:00 - 21:00

I vinters vendte Hans Erik Rasmussen hjem fra et månedlangt retræte i junglen med ayahuasca i Amazonas.
Hver anden nat deltog han i ceremonier med verdens stærkeste
psykoaktive stof i fællesskabets store hytte. I foredraget fortæller Hans Erik og hans kone Birgitte Gyrd om det potentiale, som de har oplevet, at ayahuasca og andre traditionelle ”lærerplanter” fra Amazonas rummer.

De oprindelige folk i det vestlige Amazonas har gennem årtusinder brugt psykoaktive stoffer til healing og klarsyn. Shamanerne i Amazonas kalder ayahuasca for la medicina, medicinen, og Hans Erik deltog i ceremonierne for at få healet sin c-ptsd – hvilket lykkedes!
Heldigvis, for måneder forinden krævede hans kone Birgitte Gyrd, at han droslede sit rejsebureau ned og helligede sig sin helbredelsesproces, for at de fortsat kunne følges ad.

Internationalt forskes der meget i de psykoaktive stoffer ayahuasca, Psilocybin og MDMA. Det lader til at shamanerne har ret, når de siger, at ayahuasca giver kontakt til en intelligens i naturen, henter viden på DNA-niveau og fundamentalt ændrer ens perspektiv på livet.
Under påvirkningen af ayahuasca, der giver kontakt til dybe bevidsthedslag, var han tilbage ved sin fødsel, mærkede sig selv som en puma, healede barndommens overgreb, var tilbage i
tidligere liv, genoplevede centrale øjeblikke i sin ungdom og opholdt sig ved åbningens til evighedens uendelige energi.

Hans Erik Rasmussen driver Rasmussen Travel, der har specialiseret sig i skræddersyede eventyr i Sydamerika. Efter hans hjemkomst har bureauet gennemgået en transformation, så Birgitte og Hans Erik nu også arrangerer indre rejser med junglemedicinen i Danmark og
spirituelle ekspeditioner og retræter med ayahuasca i Amazonas.

Hans Erik og Birgitte fortæller også om, hvordan de på retræter og ceremonier bruger plantemedicin fra Amazonas som en stærk katalysator for terapeutiske processer. De er begge psykoterapeuter.
Ved foredraget demonstrerer Hans Erik og Birgitte snuspulveret rapé, der indtages ved at en hjælper puster stoffet ind i næseborene. Rapé giver kontakt, grounding og nærvær.

Ved foredraget i foråret i Globen var der fulde huse, så kom i god tid og vær klar til en berørende og transformerende aften.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
tirsdag, 17 oktober, 2023
Tidspunkt:
19:00 - 21:00