Indlæser Begivenheder

Rumrejser og science fiction – virkelighed eller fantasi?

31 oktober 2023 19:00 - 21:00

Café Globen er en rejsecafé, og i dette foredrag vil rejsemålene blive udvidet til rummet, solsystemet, exoplaneter og fjerne galakser! I disse år er der konkrete planer for rumturisme i større stil og en bemandet landing på Mars i nær fremtid. Du vil desuden få flere overraskende ting at vide, som du ikke vidste om månelandingen i 1969.

Jeg vil i mit foredrag omtale nogle af mine favoritter i science fiction-romaner og i de nyeste science fictionfilm, men jeg vil også fortælle om den nyeste udvikling i bemandet rumfart og om astronomiens fantastiske historie.
De fleste science fiction-romaner handler om rumrejser, men de kan også handle om meget andet: Tidsrejser, drømme om ”hvad nu hvis”, med mere. Jeg har i hele mit voksne liv været en inkarneret astronomi- og rumnørd, og jeg følger dagligt med i de fantastiske nye opdagelser på området.
Alle har læst eller hørt om forfatteren Jules Verne, især kendt for ”Jorden rundt i 80 dage” og ”Rejsen til Månen”. Mindre kendt i Danmark er H.G. Wells, som blandt andet har skrevet romanerne ”Klodernes kamp”, ”Tidsmaskinen” og ”De første mennesker på Månen”. I nyere tid er Arthur C. Clarke især kendt for romanen ”Rumrejsen år 2001”, som også er blevet filmatiseret. Og i Danmark har Kaspar Colling Nielsen skrevet den fremragende science fiction-roman ”Mount København” om bygningen af et 3.500 meter højt bjerg på Kalvebod Brygge og hvad det fører med sig af klimaændringer, med mere!
Man kan læse mere om science fiction på min hjemmeside

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
tirsdag, 31 oktober, 2023
Tidspunkt:
19:00 - 21:00