Krig, krokodiller & 🧡. At rejse som kvinde med børn med det mål at rejse i alle 193 lande.
Krig, krokodiller og kærlighed. Rejs jorden rundt med den danske, kvinde, der har besøgt flest lande. Denne aften deler Mette nogle af sine bedste rejseoplevelser. Hun deler oplevelser fra at rejse som kvinde i lande, hvor krig, fattigdom og religion gør det udfordrende. Hun deler sine rejseoplevelser med sine tre børn og udfordrer dem til at sidde på en krokodille, spise store edderkopper og tage med hjem på besøg lokalt.
Så tag bare noter til alle de steder, du også bliver inspireret til undervejs. Få mod på også selv at rejse ud solo, og oplev varmen ved møder med mennesker og især kvinder i helt andre kulturer. Oplev at det er muligt at tage børn og unge voksne med til langt mere udfordrende rejsemål, end de fleste gør.
Mette Ehlers Mikkelsen er den danske kvinde, der har besøgt flest af de 193 lande, som FN anerkender. 192 af dem for at være præcis. Uanset om man tæller 200+ lande, og det 7. og sidste kontinent, Antarktis, så har hun også været der. Nordkorea mangler, for den demilitariserede zone er ikke helt nok i Mettes optik, og senest har hun ligefrem skiftet job for at sikre sig friheden til at kunne virkeliggøre livsdrømmen. Hendes mål er, at blive den første danske kvinde, der rejser til alle verdens lande. Hun rejser ofte med sine tre børn, og er blandt de kun 5 mødre i verden, der har rejst i hele verden med børn og viser om nogen, at det er muligt.
Tag med til Syrien, Saudi, Ukraine, Mauretanien, Botswana, Papua Ny Guinea, Bolivia, Niger, CAR og andre af de mindst besøgte lande.
Tag med til Okawanga-deltaet i Botswana, Iguassu-vandfaldet i Sydamerika og overvej om du kunne udfordres til at vaske hår i ko-pis hos Mundari-stammen i Sydsudan.
Vidste du, at over 5.000 har besteget Mount Everest uden brug af kunstig ilt? Eller at over 600 har været 100 km ude i rummet? Fun facts for at sætte i perspektiv, hvor få det er, der lykkes med at rejse til alle verdens lande. Kun 400 har besøgt alle lande. Af dem er kun 40 kvinder og af dem er kun 4 mødre, der har rejst med deres børn. Som fraskilt med tre børn og rejsende i den grad med børnene, som Mette gør, er det kun hende, der har gjort i hele verden.
Spørgsmål, Mette har hørt ofte er gerne om penge, tid og frygt.
Så vi må hellere slå fast, at Mette arbejder som alle andre og selv tjener til rejserne. Hun er sektionschef i Center for IT og Medicoteknologi, hvor hun sammen med 1.000 kollegaer står for digitaliseringen og driften af Region Hovedstadens sundhedsvæsen. Tænk 112 og alle de IT-systemer, dit hospital bruger. Desuden arbejder hun i bestyrelser med digitalisering, internationalisering, ledelse og vækst. Lige nu er hun bla i bestyrelsen for Danmarks eneste rejsecafé og bestyrelsesleder for verdens største rejsefællesskab, NomadMania. Hun er også censor på universiteterne, CBS og Forsvarsakademiet. Så der ligger en del timers arbejde bag de mange rejser og visa.
Svarene på spørgsmålene er konkrete og handler generelt om at sætte mål, træne, forberede sig, spare, prioritere og også vælge fra, samt omgive sig med nogen med samme mål, som under en at lykkes og hepper på hinanden.
Mette blogger for sjov på
http://www.expandingourhorizon.dk
Her er rejseblogs fra 2006-2024 med flere jordomrejser og børne fra de ældste fra 3-5 år gamle på første jordomrejse, der varede 8 mdr, til i dag, hvor de tre er 15-21-22 år gamle.
Instagram ExpandingOurHorizon
Hun har givet en lang række interviews om rejser og det at være rejsende, der kan findes på bla.
Podcastene Counting Countries, EveryPassportStamp & RadioVagabond.
Online: NomadMania, DJØF, EveryCountryinTheWorld, TV2, Femina, Søndag, De Berejstes Klubs jubilæumsblad og RejsRejsRejs.
Samt være speaker på den internationale ExtraOrdinaryTravelFestival og den danske AdventureFestival og Kulturnatten, samt skrevet om rejser i bla: POV International, Kronisk Rejsefeber og i Globen.
Kommer du på Café Globen har du måske hørt Mette introducere andre foredragsholdere og cafeen, eller fortælle om rejser til Alaska eller Antarktis.
I aften er hun sprunget til med kort varsel, da vi fik en ledig aften, og holder for første gang på rejsecafeen foredraget her, som hun ellers har holdt til bla. gå-hjem-møder på arbejdspladser, incl et for et år siden for sine tidligere kollegaer i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.