Indlæser Begivenheder

KULTURNAT – Vintereventyr down under med tog og på trekking v. dbk medlem Erik Pontoppidan

11 oktober 2024 18:00 - 18:40

I december 2015 tog jeg med The Great Indian Pacific Railway fra Perth til Sydney – den mest luksuriøse togrejse, jeg nogen sinde har været på.
4.352 kilometer på 65 timer gennem Australiens outback, bl.a. gennem Nullabor-ørkenen der er dobbelt så stor som England. Vi rejste på ”Gold Class” i en topersoners kupé med fuld pension og med udsøgte vine.
Vi holdt jul og nytår i Sydney hos min kærestes familie, og vi tog på udflugter til nogle af Queenslands smukke naturområder.

Efter nytår fløj vi til Auckland i New Zealand og kørte ni dage rundt på Nordøen. En af de største attraktioner i New Zealand er efter min mening New Zealænderne selv – eller ”Kiwierne”, som de kaldes. De er yderst hjælpsomme, snakkesalige og venlige, og alle virker som om de elsker at få besøg af udenlandske turister.
Et af turens højdepunkter var en vandretur i en af New Zealands berømteste nationalparker. ”The Tongariro Crossing” er 19,4 km lang, med stigninger på 800 meter og fald på 1.100 meter. Flere scener fra filmen “Ringenes Herre” er optaget her. Man passerer tæt forbi en 2.800 meter høj vulkan og bjergsøer i mange forskellige farver.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
fredag 11 oktober
Tidspunkt:
18:00 - 18:40
Begivenhed Kategorier:
,