

At rejse med et handicap kræver forberedelse – Anna le Dous
Men at rejse handler især også om at turde tage chancer, for ligegyldigt hvor meget man har
undersøgt på forhånd, vil der altid opstå situationer, som man ikke kunne forudse. Foredraget
handler om, hvordan tilfældigheder kan føre til de største oplevelser, hvis man tør gribe chancerne,
når de er der.
AT TURDE FØLGE SINE DRØMME
Rigtig meget kan lade sig gøre, hvis man er stædig og holder ved ens drømme – og hvis man er klar
til at tage forhindringer som udfordringer. Selv om man sidder i elektrisk kørestol, aldrig har følt
jorden under sine fødder og ikke kan vende sig selv i sengen om natten, kan man godt rejse ud og
opleve verden.
Om Anna: Anna er kendt i hele Muskelsvindfonden for sit gå-på-mod og sin proaktive tilgang til
tilværelsen. En tilgang, som har bragt hende rundt i hele verden. Med den ballast inspirerer hun
tilhørerne med sine rejsefortællinger. Ikke blot inspiration til nye rejseoplevelser, men også om at
turde – at gøre det uventede – kort sagt at være styrmand i sit eget liv. På den baggrund bliver en
aften i hendes selskab både en rejse indad og en rejse udad. Det kan på det varmeste anbefales at
deltage på en af Anna’s foredragsaftner.