

Ecuador – meget mere end et stop på vej til Galapagos. Sabrina Lykkegaard Svidt
En fortælling om at rejse i Ecuador i en tid, hvor man møder forbløffende få turister på sin vej. Men hvor man oplever masser af livsbekræftende møder med åbne og imødekommende lokale, som gæstfrit fortæller om deres fascinerende land.
Rejsen starter i den smukke hovedstad i Andesbjergene og går videre til den charmerende stillehavskyst – som bl.a. byder på naturoplevelser og dykning i verdensklasse omkring øen som er bedst kendt som Fattigmands-Galapagos, Isla de la Plata. Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer og forhåbentligt inspirere flere til udforske de ikke-overrendte dele af Ecuador. Vi kommer også ganske kort omkring Galapagos – for det er unægteligt (trods turisterne) et sted som man ikke må snyde sig selv for.
Om mig:
Jeg er 38 år og nærmer mig 100 besøgte lande. Jeg er en passioneret dykker, så dykningen har taget mig til mange afkroge af verden. Nysgerrighed er min drivkraft og jeg værdsætter uformelle samtaler med lokale på mine rejser, fordi det giver et unikt indblik i deres verden. Min hverdag bruger jeg på et universitet, hvor mit primære arbejde er at styrke internationale partnerskaber med universiteter i primært den ikke-vestlige del af verden.