Madagaskar – kamæleoner, lemurer & baobab med Gerner Thomsen og Jytte Kristensen (medlem af DBK)
“I marts 2023 gik turen til Madagaskar, Afrikas store ø syd for ækvator, hvor peberet gror side om side med fede, velduftende vaniljestænger og et unikt dyreliv. Udover jagten på den farvestrålende Picasso-panterkamæleon (med egen kamæleon-ekspert) og et bredt udvalg af Madagaskars andre godt 200 kamæleonarter, så bød turen også på et utal af lemurer af forskellige slags, Indrier, Sifakaer, girafbiller og ikke mindst camouflagens uovertrufne mester: Leaf Tailed gekko (bladhale-gekkoen).
Turen startede på Nosy Be, en lille ø-perle i det nordlige, som udover smukke sandstrande også byder på naturparker med enestående dyreliv, små øer med koralrev og havskildpadder samt en utrolig venlig befolkning. På det nordlige fastland besøgte vi flere naturparker: Tørskoven Ankarana med de grå tsingier (nålespidse klipper), nataktive lemurer, det ildrøde landskab i Tsingy Rouge og Amber Nationalparks frodige regnskove i 1500 meters højde. Fra den nordlige hovedstad, Diego Suez, gik turen til ferieparadiset Ramena med sejltur på det smagradgrønne Emerald Sea til en øde ø med snorkling og frokost på sandstranden med alt godt fra havets spisekammer.
Efter en flyvetur til hovedstaden (Antanavarivo) fortsatte eventyret videre til Andasibes regnskove med Indriernes sang, girafbiller, farvestrålende frøer og flere kamæleoner. Med udgangspunkt i den vestlige by Morodava, så vi solen gå ned over den ikoniske Baobab Allé, og næste morgen kastede vores chauffør sig ud i en udfordrende køretur ad de regnvåde veje til Kirindy naturreservat, hvor de hvide sifakaer holder til.
Hele turen varede godt tre uger og var strikket sammen af os selv hjemmfra.”