ØJ-dag – de nye juleøl
02
november
2023
17:00 - 22:00
Torsdag markerer vi Ølentusiasternes Juleøldag. Det er dagen hvor de mange små mikrobryggerier præsenterer deres nye juleøl – inden Tuborgs snebajer dominerer gadebilledet dagen efter.
Café Globen har flere juleøl på hanerne og et bredt udvalg af flaskeøl, mest fra danske bryggerier, men der er også øl fra Sverige, England, Belgien og USA.
Juleøl har traditionelt været mørke og kraftige. Men i de senere år er mange bryggerier gået over til også at brygge lyse, humlede IPA’er med frugtighed og bitterhed. Denne type har vi naturligvis også gode eksempler på. Kom ned i caféen og vær blandt de første til at smage de nye øl.