Indlæser Begivenheder

Rundrejse i det moderne Kina og Tibet – juli 2024. Lærke og Mette Ehlers Mikkelsen

19 november 2024 19:00 - 21:00

Tag med rundt fra Beijing, Chongqing, Chengdu, Tibet, Gobiørkenen og Guangzhou.

Oplev Kina med kinesisktalende og rejsevante Lærke, der har studeret i Kina i år. Lærke rejste sammen med sin mor, Mette, der rejste i landet for tredje gang og nu har rejst der 3 mdr. og sin søster Ella. Det gav en særlig forbindelse til de mennesker, de mødte, at de var tre lys-rød hårede kvinder, heraf to unge kvinder og endda en kinesisktalende. Tag med de steder hen, hvor kineserne selv vælger at tage til.

Få råd til selv at rejse rundt i landet med tog, metro og bus, betale med apps, simkort, VPN mm. Bestil mad og få det leveret med robot. Få råd til det mad, du bare må smage, og steder der bare skal besøges.

På cykel rundt i traditionsrige Beijing, med muren, templer og moderne studieliv.

Science fiction megabyen Chongqing med 30 mio indbyggere. Skyskrabere er bygget op ad bjergsider. Et tog kører igennem et højhus. Et andet højhus har udgang til vejen fra tre vidt forskellige etager. En gangbro fra en plads går direkte over til toppen af en skyskraber i 100 meters højde.

Panda byen Chengdu med flere panda parker og UNESCO sites.

Tibet med roadtrip fra Lhasa til Everest Base Camp og retur med himmelekspressen.

Gobiørkenen med ørken så langt øjet rækker, regnbuebjerge, ‘Grand Canyon’, oldtidens minder fra Silkevejen og moderne teater.

Guangzhou tæt ved Hong Kong med både moderne finanscentrum og historiske bydele og templer.

Mette Ehlers Mikkelsen er mor til 3, konsulent, bestyrelsesmedlem og tidligere diplomat. Hun holder af at bo privat og opsøger eventyret i mødet med mennesker, særlig kvinder. Hun rejser helst med sine børn, og gerne hvor der er noget på spil i form af krig og fred.

Hun er med i bestyrelserne for NomadMania og Café Globen og med i DBK og svenske Club100.

Insta og blog: Expandingourhorizon og på Facebook

Lærke studerer International Business in Asia og kinesisk. Hun var i Kina for at studere 1/2 år op til rejsen. Lærke har besøgt 125 lande som den yngste danske kvinde og er medlem af NomadMania og De Berejstes Klub. Insta: l.mikk

De har tidligere rejst bare de to i bl.a Mauritanien, Syrien, Burundi og Ækvatorialguinea.

Her rejste de sammen med Lærkes søster Ella den første halvdel af rejsen. Hun er nu på udveksling i Montreal.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
tirsdag 19 november
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
,