Indlæser Begivenheder

Saudi Arabien – dadler, kameler og bønner. Med Bodil Johanne Jørgensen

12 juni 2024 19:00 - 21:00

Tag med Bodil Johanne Jørgensen til Saudi Arabien. Måske det land i verden, som udvikler sig hurtigst lige nu. Det kører som højhastighedstogene
mellem byerne med 300 kilometer i timen. Gamle dage var for 7 år siden.
Landet er først for nylig åbnet for turister og i marts 2024, hvor jeg var der, var der ikke mange udover pilgrimme i Medina.
Et land, hvor man betaler 0 procent i skat. Man har 0 offentlige badestrande, 0 hjemløse, 0 beduiner og 0 alkohol. Hvor er araberhestene og kamelerne?
Oplevelserne i landet var intense i de 8 dage jeg besøgte det, og vi nåede både hovedstaden Riyadh, imponerende klippeformationerne i Alula, Saudi Arabiens ”Petra”, Medina og den smukke kystby Jeddah. Kom og bliv inspireret, hør om kvinders rettigheder, se flotte fotos og hør om det interessante ørkenland.

Bodil Johanne Jørgensen er blandt de mest berejste danske kvinder. Hun har skrevet bogen Livet skal leves som berejst. Hun er også forfatter til en række andre bøger, bla Kvinde kend din karat, om at bruge sin tredje alder på feks at rejse eller meget andet og at kende sin værdi og karakter. Bodil er også rejseleder med mellemrum bla til Bhutan for Panorama rejser.

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
onsdag 12 juni
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Begivenhed Kategorier:
,