I 1990′ var jeg udstationeret på forskellige steder på Balkan under krigen, i ligeledes mange forskellige jobfunktioner.

Det blev til i alt små 2 år tilsammen og prisen blev desværre PTSD.

Måske netop fordi Balkan, især Bosnien Herzegovinas, er et af de smukkeste lande i Europa og med meget stor gæstfrihed, selv under krigen, var det nærmest umuligt at få de grusomheder der også foregik til at forenes.

Balkan krøb under huden og blev der. Med en kæmpe kærlighed til landet og dens befolkning, samtidig med de værste oplevelser i mit liv.

Lene Clausen fortæller om sig selv:

Jeg har været vidt omkring, med Skoleskibet, uddannelse og arbejde som socialpædagog, bl.a. på Asylcenter Center Sandholm, som nærmest er at træde ind i en lille verden for sig. Jeg er også uddannet i Militærpolitiet, som en af de første kvinder, samt taget uddannelse i Sydafrika og på Island som livvagt og med personbeskyttelse. Begge har bragt mig til små to år på Balkan.

I år blev jeg færdig efter små 8 år med min bog/bøger, da i to bind “At Vende Hjem, om hvem der vælger en karrier i Forsvaret og som kvinde, blive sendt i krig, samt i bind 2, om de konsekvenser mine valg fik!

Privat er det ud mindst 1-2 timer i naturen for at dyrke sport, samt er nok nærmest født i havet, og føler mig derfor mest hjemme tæt på eller i havet. Har taget fridykker uddannelse på Elba, hos sønnen af Jean Pierre fra filmen “The Big Blue”.

Desuden har jeg kæmpet, som en af de første kvinder, for at få lov til at bokse. Det gik så godt, at jeg er flere gange Sjællandsmester og Dansk Mester, samt boksede med de kære mænd i starte med skridtbeskytter på.

Så jeg har altid fulgt mit hjerte, og fået plads til det i min familie, hvor en opvækst med en bror og ikke mindst to fætre var en vigtig brik i mine valg i livet.