Cafe Globen er lukket indtil videre fra og med 1. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab - der blev afsluttet 30. september 2021 - viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS

Hawaii

torsdag, d. 7. juni 2018 - kl. 19:00

Hawaii er nok mest kendt for smukke strande, surfere, konkylier og hulu dans. Hawaii har meget mere at byde på end det, og især storslåede naturoplevelser – både over og under havoverfladen. Kom med på snorkletur med djævlerokker, hør om synet af de store pukkelhvaler samt skildpadder, der får sig et hvil på stranden. Til lands besøges Hawaiis eneste UNESCO område på Big Island med vulkanen, der i denne tid viser tænder med jordskælv og glødende lava.  Øerne byder også på forrevne kyststrækninger og imponerende vandfald.


For børn og barnlige sjæle tager vi et smut forbi Dole plantagen, der er kendt for bananer og ananas.

Hawaii havde en afgørende betydning for USA’s involvering i 2. verdenskrig. Tag med på et besøg til Pearl Harbor, som idag både er en militærbase samt museum med mindesmærker for de faldne.

Tilmelding er ikke nødvendig.