Cafe Globen er lukket indtil videre fra og med 1. januar 2022

Der er nu indført så mange restriktioner på mulighederne for at drive cafeen at vi må imødese et stort underskud på den daglige drift. Vi vil derfor lukke cafeen midlertidigt indtil det igen er økonomisk forsvarligt at holde cafeen åben. I lukkeperioden vil vi søge om kompensation for de faste udgifter gennem den nye støtteordning, og vi forventer at få hovedparten af de faste omkostninger dækket.

Vi kan tilføje at det seneste regnskab - der blev afsluttet 30. september 2021 - viste at Cafe Globen ApS har en stor likvid beholdning, bl.a. i kraft af den støtte vi har fået fra stamgæster der har købt anparter i cafeen. Vi kan derfor holde til en længere nedlukning og vil være klar til at åbne igen når betingelserne er til stede.

Bestyrelsen i Cafe Globen ApS

Gorillaer og pygmæer i Den Centralafrikanske Republik

torsdag, d. 23. august 2018 - kl. 19:00

Henrik Schumacher – medlem af DBK og modtager af “Folkersen-prisen”

Den Centralafrikanske Republik har bestemt ikke det bedste rygte blandt rejsende. Sikkerheden i landet er en by i Kongo og befolkningen flygter fra borgerkrigen. I det sydvestligste hjørne af landet findes der nationalparken Dzanga-Sangha, hvor man kan komme tæt på gorillaer, jage med pygmæer og se skovelefanter i regnskoven.


Aftenens foredrag skal handle om den lange og besværlige vej fra Douala i Cameroon til nationalparken Dzanga-Sangha i den Centralafrikanske Republik og tilbage igen med en afstikker til N´Djamena, hovedstaden i Tschad. Der vises billeder og korte videoer fra min gorilla-trek og antilope jagt med pygmæer.

Tilmelding ikke nødvendig.

Foredraget har tidligere været holdt den 14. juni.