Drama Langs Ishavet – på sporet af den glemte krig i Finnmark

onsdag, d. 15. juni 2022 - kl. 19:00

En rejseberetning ved antropolog Ivan Bæhr:

Hvis nogen planlægger en tur til Nordnorge til sommer kommer her lidt inspiration.

De dramatiske begivenheder under 2. verdenskrig trækker spor i landskabet og i mennesker i Finnmark i det nordligste Norge. En voldsom historie, som sikkert de færreste herhjemme kender til, og en historie som i årtier blev fortiet i Norge.



Hverdagslivet og den snigende optakt til tragedien i Finnmark er vakt til live i Lars Johanssons roman “Ved Ishavet” fra den lille fiskerbygd Berlevåg ved Norges nordligske kyst.

Aftenens beretning tager udgangspunkt i en række nedslag i områdets historie og sporene efter de voldsomme begivenheder, som Ivan Bæhr har mødte på sin rejse gennem landet fra Kirkenes ved grænsen til Rusland i nord til Oslo-fjorden i syd.

Fotoet er af det sovjetiske Ilusjin-jagerfly, der blev skudt ned og nødlandede under kampene i dagene op til befrielsen af Kirkenes 25. oktober 1944 – det står på Grenselandsmuseet i Kirkenes.